Skole udvides med midlertidige pavilloner grundet stor elevvækst
En elevvækst på 73% har udfordret bygningerne på Tollundskolen i Silkeborg, og der var ingen vej uden om udbygning og renovering. Derfor indgik Silkeborg Kommune en aftale med Adapteo, som har leveret pavilloner til en midlertidig skolebygning, indtil skolen er både færdigrenoveret og udbygget.
Et hastigt voksende elevantal har udfordret rammerne på Tollundskolen i Silkeborg, hvorfor skolen har været i gang med en større udvidelse siden skoleåret 2020/2021. Indtil skolen står færdigudbygget i 2028, er eleverne på skolen midlertidigt genhuset i pavilloner, mens skolens bygninger udvides, og de nuværende lokaler renoveres i etaper.
Charlotte Juhl Andersen, skoleleder på Tollundskolen i Silkeborg, fortæller:
Vi har indtil videre været rigtig glade for vores løsning med pavilloner. Vi kom fra nogle meget brugte og udslidte bygninger, så det har været en luksus at flytte ind i noget, som er skabt til, hvordan vi gerne vil have det til at se ud. Selvom vi på sigt ender med at tilbringe syv år i de her midlertidige bygninger, så har jeg p.t. ikke hørt om nogen, der er træt af at være i bygningerne. De opfylder vores behov til fulde, hvilket har betydet meget for at opretholde vores hverdag,
Nye lokaler giver nye udfordringer, som heldigvis kan løses
For at sikre, at hverdagen på Tollundskolen kan fungere bedst muligt, bliver de forskellige skoletrin løbende rykket over i pavillonerne og videre hen i de nyrenoverede bygninger, så snart de er klar. De første elever, som rykkede ind i pavillonerne, kom fra indskolingen, hvilket stillede krav til løsningen med pavillonerne:
”Vi har hele tiden haft for øje at danne de bedst mulige rammer for klasselokalerne. Grundet vækst i indskolingen, så endte vi med en pavillonbygning på to etager. Her skulle vi pludselig tænke kreativt med vinduerne på 1. sal, så børnene ikke havde mulighed for at åbne dem. Derudover har vi fundet andre kreative løsninger sammen med Adapteo til f.eks. gode toiletforhold for børn med handikap, hvilket er en del af vores hverdag,” fortæller Charlotte Juhl Andersen, og uddyber:
Genhusningen har givet os større klasselokaler end tidligere, hvilket har givet os rum og mulighed for at eksperimentere med afprøvninger. Vi har bl.a. kunne skabe fælles møderum og lavet afprøvninger på fritids- og pausemøbler. Samtidig har det også givet os mulighed for at genbruge vores farver, så vi har kunne matche indretningen i pavillonerne med skolens eksisterende farver.”
Fremadrettet plan for de midlertidige bygninger hos Tollundskolen
Projektet med Tollundskolen består af flere etaper. I 2020 ankom første omgang af pavilloner, som i første omgang skulle huse indskolingen, mens deres nye lokaler ville blive renoveret. I 2023 blev pavillonerne udbygget med ekstra pavilloner, hvor skolen rykkede deres administration, IT-afdeling, sundhedsplejerske og udskoling hen i.
Situationen i dag er, at børnetallet er steget endnu mere, så selvom skolen er færdigrenoveret og færdigudbygget, så er der stadig for lidt plads. Derfor har Silkeborg Kommune valgt at forlænge deres lejekontrakt af bygningerne fra Adapteo.
Annette Laursen, projektkonsulent hos Adapteo Danmark fortæller:
”Lige nu står skolen i den situation, at skolen, på trods af udvidelse, i 2025 igen kommer til at mangle klasselokaler. Så derfor er vi ved at kigge ind i, hvilke behov Tollundskolen har i forhold til at udvide skolen, og dermed se på, hvordan vi kan understøtte disse behov med vores pavilloner. Vi har gennem hele projektet haft en rigtig god dialog med skolen, Silkeborg Kommune og Ejendom Silkeborg.”
Tollundskolen planlægger at stå færdigt i 2028, hvor pavillonerne vil blive fjernet.
For yderligere information, kontakt:
Katja Rundqvist
Marketing Manager
+45 70 90 90 40
katja.rundqvist@adapteo.com