Daginstitution

Første Svanemærkede institution i Høje-Taastrup kommune

<span id="hs_cos_wrapper_name" class="hs_cos_wrapper hs_cos_wrapper_meta_field hs_cos_wrapper_type_text" style="" data-hs-cos-general-type="meta_field" data-hs-cos-type="text" >Første Svanemærkede institution i Høje-Taastrup kommune</span>

Den svanemærkede institution, Børnehuset Rundageren, er en integreret daginstitution opført af midlertidige og flytbare pavillonmoduler. Bygningen er indrettet til 12 børnegrupper fordelt på cirka 90 vuggestuebørn og 30 børnehavebørn inkl. personalefaciliteter.

Bygningen er opført i to etager, hvor der er niveaufri og handikapvenlig adgang til alle indgangsdøre.

Stueetagen er indrettet med grupperum med tilhørende puslerum, børnegarderober med plads til børnenes tøj, to store fællesrum og et stort køkken samt et vaskeri.

Fra stueetagen er der adgang til 1. salen via en indvendig trappe og en elevator, hvilket er med til at gøre bygningen handikapvenlig, såvel som at arbejdsmiljøet højnes, når der fx skal transporteres madvogne fra køkkenet i stueetagen til førstesalen.

Førstesalen er primært tiltænkt de store børnehavebørn, men er som stueetagen, indrettet med en blanding af grupperum og fællesrum med tilhørende puslerum samt garderober til børnene. Derudover er der personalefaciliteter, fx kontorer, mødelokaler og en stor personalestue med tekøkken samt wc, bad og en garderobe med aflåselige skabe.

På både lofter og vægge i grupperummene er der opsat akustikplader. Det er med til at skabe et godt lydmiljø for børn, pædagoger og bygningens andre brugere.

Valget af bæredygtige tiltag som fx varmepumper, vandvarmere med varmegenvinding, LED-belysning, PIR-sensorer med dagslysstyring og berøringsfrie armaturer er med til at skabe en energivenlig bygning.

Selv om den nye svanemærkede daginstitution er et midlertidigt og flytbart byggeri, er den som alle Adapteos pavilloner opført og efterlever alle krav, som var det et permanent byggeri. Og hertil skal lægges, at skolen lever op til Svanemærkets høje miljø- og kemikaliekrav samt de krav, der også stilles til materialer, produktionsfasen, byggeprocessen samt affalds- og recirkuleringsfasen.

billede1-300x160

Billeder fra projektet

fh7b9684-1024x683

fh7b9668-1024x683

fh7b9669-1024x683

fh7b9688-1024x683