Flytning af kontorbygning i Ejby
Mega flytning af kontorbygning i Ejby
Rigspolitiet i Ejby skulle have flyttet sin midlertidige kontorbygning til et andet sted på grunden.
Adapteo stod for flytningen af de 36 moduler i 3 etager, som kontorbygningen består af. Hele bygningen blev flyttet i én omgang. Der blev brugt en flyttebil med 26 aksler med 16 hjul på hver – og i løbet af en lille time, var kontoret på plads det nye sted.
Der var mødt et talstærkt antal besøgende op for at se flytningen. Det er ikke hver dag at et helt kontorhus bliver flyttet. Det var faktisk kun 2. gang i Danmarks historie, at en så stor flytning fandt sted. Første gang var da terminalen i Københavns lufthavn skulle flyttes.