Adapteo klarer komplekse krav: To specialskoler på rekordtid
Specialskolerne på Sundholm vil snart kunne åbne dørene til de nye klasselokaler, der er blevet leveret af Adapteo. Pavillonleverandøren sikrede sig tidligere på året opgaven med at opføre specialskolerne på vegne af Københavns Kommune. Siden april har Adapteo derfor arbejdet på at levere de 81 moduler, der snart står klar til brug.
Specialskolerne på Sundholm på Amager kommer med sine 3200 kvadratmeter til at danne rammerne for Kommunens børn og unge med specialbehov og indlæringsvanskeligheder. Og de to specialskoler stiller også større krav til opførslen af de nye klasselokaler.
Specialskoler med ekstra krav
Opførelsen af de to midlertidige specialskoler udgør et af de mest omfattende projekter i pavillonleverandørens historie. Dette skyldes både modulernes omfang og jordarbejdet, samt de omfattende krav, der skal overholdes ved opførelsen af denne specifikke skoletype.
Omfanget af projektet er markant større i forhold til vores øvrige projekter. Normalt beskæftiger vi os 'kun' med modulerne, men denne gang har vi også haft ansvar for jordarbejde, trapper, ramper, kloak, faskiner, dræn samt forsyninger som fjernvarme, vand og el." udtaler Mikkel Valentin, Projektleder hos Adapteo Danmark.
Mikkel Valenting fortsætter; – Fordi det er en specialskole, stiller det krav til indretningen af både indendørs- og udendørsarealer. Det skyldes blandt andet den anderledes undervisningsform, der kræver forskellige rum, akustik og lysforhold. Alt skal tilpasses børnenes behov og specialskolens undervisningsmetoder. Dette har øget projektets kompleksitet i forhold til at levere standardmoduler til en folkeskole.
Netop ved denne type projekter følger der fra Kommunens side en funktionsbeskrivelse, der skal overholdes. Og dertil kommer der, at byggeriet er ansøgt efter permanente krav. Derfor har Adapteo også leveret moduler på samme niveau, som hvis byggeriet skulle stå der permanent.
To specialskoler i et byggeri
Sundholmen indebærer to specialskoler i én bygning, som skal stå klar til brug til dette års skolestart til august. Derfra er lejeperioden på fem år, med mulighed for forlængelse, hvis Kommunen skulle have behov for det.
De to nye specialskoler kommer blandt andet til at indeholde faglokaler til billedkunst, fysik, kemi, naturteknologi, madkundskab, grupperum, musik, fysio- og ergoterapi samt kontorer og personalerum. Udendørsarealerne er lige nu det eneste, der mangler før skolen kan åbne dørene for eleverne i september.
For yderligere information, kontakt:
Katja Rundqvist
Marketing Manager
+45 70 90 90 40
katja.rundqvist@adapteo.com