Nyhed

Mere komfort på byggepladsen: Adapteo udvider med fleksible projektkontorer

<span id="hs_cos_wrapper_name" class="hs_cos_wrapper hs_cos_wrapper_meta_field hs_cos_wrapper_type_text" style="" data-hs-cos-general-type="meta_field" data-hs-cos-type="text" >Mere komfort på byggepladsen: Adapteo udvider med fleksible projektkontorer</span>

Adapteo

Øget fokus på arbejdsmiljø skaber stigende efterspørgsel på mere komfortable løsninger til projektledelsens base på byggepladsen. Derfor udvider Adapteo nu forretningen til også at omfatte projektkontorer, der giver et markant løft i komfort og plads til fokus. Det er ikke længere nok, at faciliteterne bare fungerer – de skal også understøtte et godt arbejdsliv, siger Lars Søgaard, Key Account Manager Adapteo.

Adapteo udvider nu forretningen med high-end projektkontorer. De nye løsninger giver projektfolk og byggeledere markant bedre arbejdsforhold i byggefasen og imødekommer samtidig kravene til midlertidige kontorer på moderne byggepladser.

Efterspørgslen på bedre kontorfaciliteter direkte på byggepladsen er stigende – og særligt komfort og arbejdsmiljø er kommet i fokus:

– Trivslen rykker ind på byggepladsen, hvor komfort og gode rammer nu vægtes lige så højt som funktionalitet. Byggelederne tilbringer mange timer på pladsen, og vi oplever en klar efterspørgsel på løsninger, der går længere end det basale, siger Lars Søgaard, Key Account Manager hos Adapteo.

 

Gennemført med fokus på komfort og genbrug

De nye on-site projektkontorer placerer sig som en gylden mellemvej mellem midlertidige lokaler og permanent byggeri. Der er større rummelighed, bedre lysindfald og moderne mødefaciliteter – uden at gå på kompromis med de regler og krav, der gælder for midlertidige ophold på byggepladser.

– Vi kombinerer fleksibiliteten fra traditionelle byggepladsmoduler med høj komfort og et mere professionelt udtryk. Det er et markant løft i forhold til de typiske løsninger og giver byggepladsens projektfolk mulighed for at arbejde i omgivelser, der både er praktiske, indbydende og indrettet til det moderne arbejdsliv, siger han.

En central del af forretningsudviklingen har været en målrettet ombygning og opgradering af eksisterende moduler fra Adapteos sortiment, hvilket giver modulerne en ny funktion.

De ombyggede moduler er nu klar til at skabe værdi på byggepladserne.

– Det er en naturlig forlængelse af vores fleksible tilgang. Vi bruger de ressourcer, vi har, på en smartere måde og skaber samtidig bedre forhold for dem, der arbejder med byggerierne. Det giver både mening for os og for vores kunder, afslutter han.

 

Kort om Adapteos nye projektkontorer

-  Moduler med fokus på dagligdagen på et byggepladskontor
-  Henvender sig til byggeledere og entreprenører
-  Komfortniveau og funktioner ligger over klassisk byggepladsniveau

 

Læs mere her:
https://adapteo.dk/vitilbyder/modulløsninger/projektkontor