Adapteo tilslutter sig globale klimaledere: SBTi validerer 2040-klimamål om netto-nul
- 1 min læsning
Science Based Targets initiative (SBTi) har valideret Adapteo Groups 2040-mål om netto-nul drivhusgasudledninger. Adapteo hører dermed til de første i sektoren med klimamål, der er valideret til at være i overensstemmelse med at begrænse den globale opvarmning til 1,5 °C, som fastlagt i Parisaftalen.
De videnskabeligt baserede klimamål giver virksomheder en klar plan for at reducere drivhusgasudledninger og bidrager dermed til at mindske klimaforandringernes alvorlige konsekvenser – herunder hedebølger, oversvømmelser, tab af biodiversitet og fødevareusikkerhed.
SBTi har nu valideret Adapteos klimamål, hvilket bekræfter, at de er i overensstemmelse med Parisaftalens mål om at stræbe efter en global temperaturstigning på maksimalt 1,5 °C.
Med mål om at opnå netto-nul drivhusgasudledninger i 2040 – ti år før Parisaftalens globale tidslinje – tager vi hos Adapteo ansvar for nutidens klimaforandringer og forbereder os samtidig på fremtidens udfordringer.
Virksomhedsmålene er såkaldte ”science-based” mål når de stemmer overens med den nyeste klimavidenskabs vurdering af, hvad der er nødvendigt for at bremse klimaforandringerne.
Lina K. Wiles, Chief Sustainability Officer i Adapteo Group, siger:
"At få vores netto-nul mål godkendt af SBTi er en milepæl, vi er utroligt stolte af. Det viser styrken i vores Space-as-a-Service-model: Ved at designe moduler, der kan genbruges, tilpasses og få nyt liv, reducerer vi både operationelle og indlejrede udledninger af drivhusgasser – samtidig med at vi leverer fleksible rum til skoler, kontorer, boliger og fællesskaber."
Johanna Persson, CEO og President i Adapteo Group, tilføjer:
"Vi er stolte af at være blandt de første i vores branche, der får valideret vores netto-nul mål af SBTi. Det understreger vores engagement i at skabe fleksible rum, der opfylder nutidens behov – uden at gå på kompromis med klimaet for kommende generationer. I en sektor, hvor forandringer ofte går langsomt, viser Adapteo, at bæredygtighed og forretningsmæssig praksis kan gå hånd i hånd."
SBTi’s validering af målene viser tydeligt styrken i vores cirkulære og fleksible model. Ved at genbruge og tilpasse bygninger kan vi både reducere udledningen af drivhusgasser og hurtigt skabe rum, der matcher samfundets skiftende behov – fra skoler og kontorer til boliger og fællesområder – samtidig med at bidrage aktivt til den grønne omstilling.