Nyhed Bæredygtighed

Adapteo Group får topplacering i GRESB Infrastrukturvurdering 2024

  • 2 min læsning
<span id="hs_cos_wrapper_name" class="hs_cos_wrapper hs_cos_wrapper_meta_field hs_cos_wrapper_type_text" style="" data-hs-cos-general-type="meta_field" data-hs-cos-type="text" >Adapteo Group får topplacering i GRESB Infrastrukturvurdering 2024</span>

Adapteo

Adapteo Group er blevet tildelt fem stjerner og en score på 96 ud af 100 i den prestigefyldte GRESB Infrastrukturvurdering 2024. Dermed sikrer Adapteo sig førstepladsen blandt nordiske virksomheder i kategorien social infrastruktur. Den femstjernede vurdering placerer samtidig Adapteo Group et stykke over GRESB-gennemsnittet på 86, blandt 720 virksomheder i 81 lande. Anerkendelsen afspejler Adapteos store fokus på drift, ESG og lederskab inden for den sociale infrastruktursektor.

Dr. Lina K. Wiles, som er Chief Sustainability Officer hos Adapteo, siger:

- Vi er utrolig stolte over, at vores indsats for at skabe forbedringer bærer frugt. Som en hurtigt voksende og ambitiøs virksomhed arbejder vi i et område, hvor vi kan levere reel værdi til samfund, regioner og virksomheder. Vores rejse er dog kun lige begyndt, og der er meget mere, vi kan forbedre og udvikle. Anerkendelsen bekræfter ikke kun vores indsats, men motiverer os også til at fortsætte fremad. I dag fejrer vi vores resultater, i morgen fortsætter vi arbejdet.

Sammenlignet med sidste års resultater markerer årets score en betydelig forbedring og understreger Adapteos position som en førende aktør i branchen. Præstationen vidner om Adapteos fokus på at fremme bæredygtighed og operationel effektivitet på tværs af alle virksomhedens områder. Den viser, hvordan den impact-drevne tilgang til Space as a Service (SPaaS) ændrer måden, hvorpå fleksible rum kan skabe positiv forandring i samfundet.

Vores rejse er dog kun lige begyndt, og der er meget mere, vi kan forbedre og udvikle. Anerkendelsen bekræfter ikke kun vores indsats, men motiverer os også til at fortsætte fremad. - Dr. Lina K. Wiles, Chief Sustainability Officer

Forbedringer på nøgleområder

Siden Adapteo forpligtede sig til at fastsætte videnskabsbaserede mål (SBT'er) i december sidste år, har virksomheden fordoblet sin indsats for at spore udledninger, energieffektivitet og udvikle omstillingsplaner, f.eks. vedrørende vedvarende energikilder og materialer.

Et andet kritisk forbedringsområde har været Adapteos HR-strategi. Med introduktionen af People Promise, som er en opdateret politik for mangfoldighed, lighed og inklusion (DEI) samt et generelt styrket fokus på medarbejderes trivsel, fortsætter Adapteo med at udvikle en arbejdskultur, der er inkluderende, styrkende og støttende.

- Når vi taler om at skabe reelle fremskridt mod en mere bæredygtig verden, ser vi på konkrete indikatorer. Den fortsatte vækst i GRESB Benchmark samt deltagernes resultater er klare tegn på, at aktivindustrien bevæger sig mod en grønnere fremtid, siger Sebastien Roussotte som er CEO hos GRESB.

Nøglen til Adapteos succes er virksomhedens engagement i at skabe tilpasningsdygtige, cirkulære rum, der kan udvikle sig i takt med samfundets behov. Med den stigende efterspørgsel på alsidig og fremtidssikret infrastruktur tilbyder Adapteos SPaaS-model en løsning, der fremmer social, miljømæssig og økonomisk forandring, frem for blot at fungere som bygninger.

Engagement i bæredygtighed og social indflydelse

GRESB Infrastrukturvurderingen er en omfattende måling af Adapteos præstationer inden for ESG-området. Topplaceringen bekræfter Adapteos position som en frontløber i leveringen af cirkulære, modulære 'space as a service'-løsninger til social infrastruktur. Milepælen er i tråd med Adapteos vision om at skabe fleksible, fremtidssikrede rum, der ikke blot opfylder nutidens behov, men også bidrager til en modstandsdygtig og ansvarlig fremtid.

GRESB-vurderingen er en anerkendt benchmark for ESG-præstation, og Adapteos topplacering sender et klart budskab til investorer, kunder og samfundet: Virksomheden følger ikke blot med i bæredygtighedstrends, men er også fast besluttet på at være en frontløber inden for området.

 

Om GRESB

GRESB (Global Real Estate Sustainability Benchmark) er en uafhængig organisation og international standard, der leverer data om ESG-ydeevne og sammenligningsgrundlag for investorer og ledere. Virksomheder bliver vurderet ud fra deres miljø-, sociale og ledelsesmæssige præstationer (ESG). Formålet er at forbedre forretningsindsigt, brancheengagement og beslutningstagning. Ledere bestemmer selv, om de vil dele deres benchmarkrapporter med investorerne.

Læs mere om GRESB her

Mød os

Mød os på Building Green, CPH den 30.-31. oktober, til en snak om GRESB, cirkulærer modulløsninger og meget mere. Læs mere her og bestil gratis adgang.