Nyhed Cirkularitet Bæredygtighed

Adapteo giver nyt liv til 1.000 gamle moduler

  • 2 min læsning
C40-moduler underrenovering hos Adapteo, i Greve

Adapteo

Spørgsmålet om, hvordan man integrerer cirkulær økonomi i bygge- og anlægssektoren, fylder meget i øjeblikket. Imidlertid har modulleverandøren Adapteo allerede fundet svaret. Her giver de nyt liv til 1.000 gamle C40-moduler og lancerer en ny standardlinje, som gør det nemmere for kunderne at vælge.

De gamle C40-moduler, der i 15 år har fungeret som skoler, kontorbygninger, camps og andre former for beboelse, stod overfor en potentiel udløbsdato i nærmeste fremtid. Men i stedet for at kassere dem har Adapteo valgt at modernisere dem, så de opfylder eksisterende, men også de kommende lovkrav samt kundernes forventninger.

Som det ser ud nu, opfylder C40-modulerne isoleringskravene. Ved en fremtidig opdatering af bygningsreglementet kan det dog være nødvendigt for os at tilpasse os. For at være proaktive har vi derfor valgt at sikre, at vores moduler lever op til både nuværende og kommende krav, udtaler Ole Henriksen, projektleder hos Adapteo.

 

Standardlinje gør det nemmere for kunderne at træffe valg

Foruden den forbedrede isolering ved udskiftningen af træfacaderne med eternit er der også installeret nye døre, vinduer og lofter i de nye moduler. Og i modsætning til leverandørens andre beboelsesløsninger, der kan tilpasses efter behov, sælges de nye C40-moduler i standardløsninger til skoler, beboelse, daginstitutioner og kontorer.

Selvom der er tale om en opgradering, står prisen i kontrast hertil. Med en lavere pris i forhold til de eksisterende moduler, er prisen på de 'nye' moduler betydeligt mere attraktive – en win-win-situation for både kunder og Adapteo, hvis du spørger Ole Henriksen.

– Vi har grundigt undersøgt markedet og analyseret fremtidige tendenser. Vores konklusion er, at vi faktisk hjælper vores kunder ved at begrænse deres valgmuligheder. Især inden for skolesektoren er prisen afgørende, og ved at tilbyde et specifikt udvalg til en lavere pris gør vi det langt mere overskueligt, forklarer Ole Henriksen.

 

Selvom modulerne har haft en lang levetid, understreger projektlederen også, at kvaliteterne forbliver præcis de samme som i de øvrige moduler.

8042-5788_web

Et lille indblik i vores nye moduler. Her et eksempel på et klasselokale 

Det eneste, der adskiller vores C40-moduler fra vores andre løsninger, er tilpasningsmulighederne. Udover denne forskel er både lyd, lys og indeklima i topkvalitet, præcis som det altid er, når vi leverer midlertidige løsninger, fortæller Ole Henriksen.

Nye moduler på vej til Fyn

På en skole i Nyborg har man valgt den praktiske og omkostningseffektive løsning. Her har man lejet 12 af de nye C40-moduler, der skal fungere som midlertidige klasseværelser, mens skolen gennemgår udvidelse og renovering.

Og mens de første moduler er på vej til Fyn, venter mange stadig på at blive færdiggjort. Renoveringen af de 1.000 moduler er en omfattende proces, og ifølge Ole Henriksen forventes det at tage op til 2-3 år

– Vi kan allerede sætte flueben ved de første moduler, men det er jo en lang proces, og det er mange moduler, så der kommer nok til at gå nogle år, afslutter han.

For yderligere information, kontakt: 

Katja Rundqvist
Marketing Manager
+45 70 90 90 40
katja.rundqvist@adapteo.com