Bæredygtighed Artikel

Making Sustainability Our Business

  • 1 min læsning
<span id="hs_cos_wrapper_name" class="hs_cos_wrapper hs_cos_wrapper_meta_field hs_cos_wrapper_type_text" style="" data-hs-cos-general-type="meta_field" data-hs-cos-type="text" >Making Sustainability Our Business</span>

Adapteo

Hvordan kan en adaptiv tankegang hjælpe med at gøre forretningen bedre?

Nogle har måske undervurderet omfanget af den omstilling, vi står over for. Og nogen vil måske snart opleve en ubehagelig opvågning. Nervøsiteten breder sig i ledelsesgangene og bestyrelseslokalerne, for CSRD* nærmer sig for alle virksomheder.

Det er gode nyheder. Det, vi bæredygtighedsentusiaster har talt om i årevis, sker endelig. Vores efterspørgsel har været så vedholdende, at rampelyset næsten føles uvant. Men det betyder også, at vores arbejdsopgaver ændrer sig.

Tidligere brugte vi meget tid på at diskutere, hvad bæredygtighed er, og hvorfor det er vigtigt. Vi forklarede, opmuntrede og uddannede. Fremover vil vores fokus i langt højere grad være på hvordan. Det er blevet klart, at vi skal transformere vores forretningsmodeller, drift og arbejdsmetoder for at leve op til og bidrage til den grønne omstilling. Spørgsmålet er: HVORDAN?

De fælles europæiske standarder for bæredygtighedsrapportering (ESRS**) er skabt for at hjælpe virksomheder med at blive klimaneutrale, konkurrencedygtige og mindske risici inden 2050. I hjertet af både CSRD og ESRS ligger 'the Double Materiality Assessment' (DMA), som afdækker styrker og svagheder i en virksomhed. Men denne analyse stiller blot en diagnose; den kommer ikke med løsningerne.

Triple Materiality

Her kommer Triple Materiality ind i billedet, som for os betyder, at den grønne omstilling skal integreres i vores forretningsmodel og strategiske beslutninger. Gennem en Triple Materiality Assessment har vi identificeret over 50 initiativer og idéer, der både kan skabe værdi og støtte den grønne transformation hos Adapteo.

Ud af disse mange idéer har vi udvalgt en håndfuld, som vi særligt prioriterer med fokus på tværgående perspektiver i værdikæden. Begejstringen i organisationen har været stor; her er der noget, der giver mening for alle, uanset om de drives af vækst- og indtægtsmål eller af ønsket om at gøre verden til et grønnere sted. Her smelter begge perspektiver sammen.

Artiklen kunne også have haft overskriften "Hvordan en lille virksomhed med store ambitioner (og en god portion overmod) forsøgte at tackle den grønne omstilling, de regulatoriske udfordringer og sine vækstplaner på én gang."

Vil Triple Materiality føre os til et helt nyt paradigme, hvor grøn omstilling og forretningsresultater virkelig er i overensstemmelse? Det vil tiden vise. Men vi tror på det. Indtil videre har processen fungeret som brændstof (fossilfrit, selvfølgelig) for alle involverede, og det er i sig selv et resultat.

 

* Corporate Sustainability Reporting Directive

** The European Sustainability Reporting Standards