Modulbyggeri sikrer fleksibilitet i børnenes hovedstad, Billund
Billund, som er udnævnt til børnenes hovedstad, oplever stor tilflytning af børnefamilier og har derfor i samarbejde med Adapteo opført en daginstitution i et bæredygtigt modulbyggeri i den nye bydel Travbyen, som nemt kan op- og nedskaleres.
Læs mere om vores moduler til daginstitutioner
“Da Billund kommune var lidt usikre på fremskrivninger og antallet af børn i det nye område, Travbyen, var det oplagt at opføre et modulbyggeri, hvor kommunen så kan koble tilbygninger på efter behov i stedet for at være stavnsbundet af de kvadratmeter, som de nu en gang får opført”
– Søren Kargo Hvid, projektkonsulent hos Adapteo.
Billunds gamle travbane er i fuld gang med at blive omdannet til en ny bydel med fokus på leg, kreativitet og grønne byrum.
Travbyens bygninger skal bygges i materialer, som har et lavt klimaaftryk, og i hele bydelen skal natur, by og mennesker trives i balance. Derfor er der skabt plads til natur og biodiversitet i bydelens store grønne hjerte samt på tage, facader og mellem husene.
En af de bygninger, som taler ind i den bæredygtige tankegang, er Travbyens nye midlertidige daginstitution med plads til 120 børn inkl. et produktionskøkken.
Institutionen består af 22 moduler, som er leveret af Adapteo, og der er gjort klar til fase 2 om et par år, hvis tilflytningen fortsætter og behovet for mere plads opstår. Skulle børnetallet derimod falde, kan modulerne nemt tages ned igen og genbruges af Adapteo til andre projekter.
Billunds gamle travbane er i fuld gang med at blive omdannet til en ny bydel med fokus på leg, kreativitet og grønne byrum.
Travbyens bygninger skal bygges i materialer, som har et lavt klimaaftryk, og i hele bydelen skal natur, by og mennesker trives i balance. Derfor er der skabt plads til natur og biodiversitet i bydelens store grønne hjerte samt på tage, facader og mellem husene.
En af de bygninger, som taler ind i den bæredygtige tankegang, er Travbyens nye midlertidige daginstitution med plads til 120 børn inkl. et produktionskøkken.
Institutionen består af 22 moduler, som er leveret af Adapteo, og der er gjort klar til fase 2 om et par år, hvis tilflytningen fortsætter og behovet for mere plads opstår. Skulle børnetallet derimod falde, kan modulerne nemt tages ned igen og genbruges af Adapteo til andre projekter.
“Vi har løbende haft en rigtig god dialog med Billund kommune og dem, der skal bruge det i dagligdagen, så da de skulle opføre en daginstitution, hvor de samtidig var lidt usikre på fremskrivninger og antallet af børn i det nye område, Travbyen, var det oplagt at opføre et modulbyggeri, hvor kommunen så kan koble tilbygninger på efter behov i stedet for at være stavnsbundet af de kvadratmeter, som de nu en gang får opført. Med moduler får kommunerne mere frihed og kan derfor servicere borgerne bedre, og når modulerne har opfyldt behovet til en daginstitution i Travbyen, skal modulerne ud at gøre gavn andre steder.“
– Søren Kargo Hvid, projektkonsulent hos Adapteo.
Moduler lever op til alle krav
Adapteos moduler er fleksible på den måde, at de kan tilpasses varierende behov både nu og i fremtiden i modsætning til mere statiske løsninger, der ofte tilbydes af den traditionelle byggebranche. Og når der ikke længere er behov for modulbygningen, kan den renoveres og genbruges andre steder,
Selv om Adapteos moduler er flytbare, skal de efterleve de samme krav som stationære bygninger. Det betyder, at både indeklima og energiforbrug lever op til alle gældende regler.
– Der stilles i dag store krav til et godt indeklima for både børn og personale. Udover en god belysning skal der være en god luftkvalitet og akustik. Og her lever vores modulbygninger op til alle krav. Vores egne kontorer er naturligvis også moduler, og det er et fantastisk indeklima med eget ventilationsanlæg, siger Søren Kargo Hvid og fremhæver, at Adapteo er meget bevidste om vigtigheden af at bidrage til bæredygtighed og cirkulær økonomi.
– Vores grundtanke er genanvendelse. Modulerne er af træ, og de kan transformeres, genbruges, opskaleres, nedskaleres og endda flyttes i løbet af få uger ved hjælp af et modulært og cirkulært byggekoncept, og 70% af vores bygninger har allerede været brugt andre steder, så en daginstitution har måske tidligere været et laboratorie i Skejby eller et kontor i Viborg. Vores primære målgruppe er skoler, daginstitutioner og kontorer, men det cirkulære i vores koncept er netop, at det ikke kun er skræddersyet til ét formål, tilføjer Søren Kargo Hvid.
Lavenergi- og bæredygtige trækilder
Alle moduler fra Adapteo er produceret af bæredygtige trækilder, og både isolering, lufttætte vinduer og døre, samt brug af lavenergikilder såsom varmepumper og fjernvarme er med til at sikre et energibesparende byggeri.
– Hos mange forældre har modulbyggeri måske en negativ klang, men de moduler mange måske kender fra tidligere hører en anden generation til. I dag er moduler helt på højde med permanent byggeri. Både energiforbruget og kvaliteten er optimeret, så den største forskel på moduler og traditionelt byggeri er, at modulerne giver mere frihed og fleksibilitet til kommunerne, siger Søren Kargo Hvid.
Læs mere om vores moduler til daginstitutioner
Fem fordele ved modulbygninger
- Fleksibilitet - Modulbygninger kan tilpasses i størrelse og form – uanset krav
- Levering og opbygning - Modulerne kan leveres og opsættes i løbet af få uger efter byggetilladelsen er på plads
- Kvalitet - Modulbygningerne overholder samme krav og reglementer som ved almindeligt byggeri. De har et sundt indeklima med god luft, lys og lyd
- Lån eller køb - I bestemmer selv, om I vil leje, lease eller eje jeres moduler
- Bæredygtighed - Adapteos bygninger er primært bygget af FSC-certificeret træ og genanvendelige materialer. De kan flyttes og genbruges, hvorfor de tjener flere formål i en cirkulær livscyklus.
Fakta om Travbyen, Billund
- Travbyen på den nu nedlagte travbane bliver en bydel i Billund med ca. 400 boliger, små lokale butikker, plads til kreative erhverv, sport og bevægelse, daginstitution og et fælleshus, hvor beboerne kan mødes og dyrke fællesskabet.
- Bydelen omfatter et areal på 200.000 kvm, og den udvikles som en del af visionsplanen Billund Byvision, som KIRKBI og Billund Kommune i samarbejde med Realdania har fået udarbejdet af BIG og Urgent.Agency i 2015.
- Travbyens bygninger skal bygges i materialer, som har et lavt klimaaftryk, det kan være naturlige materialer eller genbrugte materialer. Husene skal være af god kvalitet, så bygningerne holder længe og så de kan bruges til mange forskellige ting over tid.
- Boligerne vil både henvende sig til seniorer, singler, par og børnefamilier og forventningen er, at de første huse påbegyndes i 2024, og at de første borgere kan flytte ind i 2026.