Camp

Den fleksible håndværkerby - Adapteo bygger boliger til bygningsarbejdere ved Femern Bælt

Jens Schmidt, Projektleder hos Adapteo

Hvordan huser man hundredvis af bygningsarbejdere på et af Danmarks største anlægsprojekter? Ved Femern bælt-tunnelprojektet blev det til en tilpasningsdygtig håndværkerby også kendt som ”The FLC village”

“I dag har vi mere end 300 arbejdere, der bor her. Vi har indtil videre opsat over 500 bygningsenheder. Det er i alt 640 værelser og 16 bygninger i alt!”

-Jens Schmidt, Projektleder hos Adapteo.

Byggeriet af Femern Bælt-tunnelen, den længste jernbane- og motorvejstunnel under vand, fortsætter. Byggeriet begyndte for omkring et år siden, selvom planerne om at bygge denne tunnel startede for årtier siden. Men med et projekt af denne volumen er planlægning essentiel. For eksempel – hvor skal alle håndværkerne  bo?

Opgaven med at huse alle de arbejdende på byggepladsen, som kommer ind fra flere forskellige lande, blev overdraget til Adapteo, og den fleksible FLC-village på 30.000 kvadratmeter blev løsningen. Landsbyen sørge for både indkvartering og rekreative rum til de arbejdende.

“Indtil videre har vi opsat over 500 bygningsenheder. Det er i alt 640 værelser og 16 bygninger i alt”, siger Jens Schmidt, Projektleder hos Adapteo.

Ifølge Jens var starten af projektet krævende. Adapteo-teamet ankom til bar bund, og de første bygninger blev sat samtidig med at processen med at forberede elektricitet og vand til grunden stadig var igang.  Processen har siden da udviklet sig væsentligt.

“I begyndelsen tog det os flere måneder at færdiggøre et par bygninger. I dag samler vi fire bygninger på seks uger. Stadigvæk holder vi et godt momentum, og det vil måske være med til at spare os en uge mere fremover“

-Jens Schmidt, Projektleder hos Adapteo.

Når bygningerne ankommer til byggepladsen, er de omkring 90 procent færdige og udstyret med møbler, linned og badeværelse. Projektteamet på grunden sætter dernæst bygningsenhederne sammen, før det sidste touch og prikken over i’et sættes.

“Takket være det gode samarbejde med FLC, støtten fra vores svenske kolleger, vores Site Manager; Ole Christensen, og alle vores underleverandører, kører projektet planmæssigt. Men der er stadig mange bygninger tilbage, som vi skal installere, og målet er at være færdige i 2023”, afslutter Jens.

FLC-byen vil derefter forsyne arbejderne med boliger indtil slutningen af Femern Bælt-projektet, som forventes at være færdigt i år 2029.