- 4 min læsning
Støj forstyrrer børn mere end voksne, og udsættelse for støj svækker børns indlæringsevne gennem forskellige mekanismer. Det er dog muligt at styre støjen i klasseværelserne, for eksempel med det rette valg af materialer og udstyr.
Vejledende værdier for støj er angivet
Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anbefaler 35 decibel som grænsen for baggrundsstøj i klasseværelserne. Støj, der overskrider grænsen, gør det vanskeligere at kommunikere og skelne tale fra hinanden.
En computers støjniveau er på 30-50 decibel, en samtale er på 50-70 decibel og trafikstøj ligger på mellem 70 og 85 decibel. Ørets smertegrænse er 125 decibel. Der er risiko for høretab, når støjniveauet stiger til 85 decibel i 8 timer – gentagne gange.
Ifølge målinger foretaget i skoler (finske målinger), kan WHO’s anbefalinger overskrides selv i et tomt klasseværelse. Støjen skyldes klimaanlæg, trafik og aktiviteter i andre dele af skolen. I undervisningstimerne afhænger støjniveauet i klasseværelset af klassens størrelse og deres måde at arbejde på.
Støjniveauet i en skole kan stige kortvarigt til over 90 decibel
Det gennemsnitlige støjniveau i 8 timer er typisk 70-80 decibel i børnehaver og skoler. I visse situationer og lokaler, såsom gangarealer, kantiner, og under fritidsaktiviteter, kan støjniveauet midlertidigt stige til over 90 decibel.
Mirka Hintsanen, professor i psykologi ved University of Oulu, Finland, minder i sin artikel om støjforskning om, at voksne finder støj mindre forstyrrende end børn, så det kan være svært for voksne at forstå, hvordan forstyrrende støj kan påvirke børn.
Børn kan have meget lidt indflydelse på deres lydmiljø i skolen, og det er normalt ikke muligt for dem at flytte til et andet, mere støjsvagt lokale, for at udføre de opgaver, der kræver koncentration.
Støj svækker hukommelse, koncentration og læring
Forskning om virkningerne af støj viser, at støj forstyrrer børns læring og trivsel. Støj svækker hukommelse, koncentration, evnen til at skelne tale fra hinanden, processen med at lære at læse og læseforståelse.
Det har også vist sig, at støj er forbundet med mængden af stresshormoner og højt blodtryk hos børn. Forskning tyder på, at børn ikke bliver vant til støj og den skade det forårsager, reduceres ikke over tid.
Udsættelse for støj kan have langsigtede virkninger på børns trivsel
Man har erfaret, i forskning med fokus på voksne, at kontinuerlig og langvarig udsættelse for kraftig støj forårsager målbare ændringer i hjernens aktivitet. Især evnen til at skelne tale bliver vanskeligere. Disse virkninger kan være langsigtede eller måske endda permanente. Sammenlignelige undersøgelser er formodentlig ikke blevet udført på børn.
Den stress, der opleves i barndommen, kan ”programmere” det psykiske eller fysiske stresssystem, så barnet kan blive mere modtagelig for stress som voksen. Det vides ikke, hvor lang tid virkningerne af stress, forårsaget af støj, kan være, men støj er en af de stressfaktorer, som mange børn udsættes for.
Nogle børn er mere sårbare overfor støj end andre
Alle børn er ikke lige forstyrret af støj. Jo yngre børnene er, jo mere bringer støj deres forståelse for tale og hukommelse i fare. Børn med nedsat hørelse skal arbejde hårdere for at høre, hvilket kan forstyrre deres skolearbejde. Når intensiteten af baggrundsstøj stiger, bliver taleseparationen vanskeligere. Dette påvirker især børn med indlæringsvanskeligheder.
Baggrundsstøj er mere forstyrrende for evnen til at skelne tale, når man lytter til et fremmedsprog. Derfor er støjreduktion særligt vigtigt, når der er elever i klassen, der studerer på et ikke-modersmål.
Når barnet bliver opmærksom på lyden, forstyrres indlæringen
Koncentrationsevne refererer til, hvor nemt et barns opmærksomhed skifter til stimulering fra miljøet. Lav koncentrationsevne betyder svag koncentration. Nogle børn har lav koncentrationsevne, andre har høj, men for de fleste børn ligger det et sted imellem.
Lav koncentrationsevne er relateret til mindre succes i skolen. Undersøgelser peger ikke på en klar grund til dette, men en af grundene kan være relateret til støj. For et barn, der har en lav koncentrationsevne, kan det være svært at ignorere støj fra omgivelserne. Relativt stille lyde kan også distrahere et sådant barn og afbryde læringen.
Det er muligt at reducere støj og ekko med en god lydisolering og ved at vælge lydsvagt udstyr
Støj i klasseværelserne kan reduceres ved at opsætte tilstrækkelig lydisolering og ved at vælge et lydsvagt klimaanlæg.
Filtpuder kan sættes under klasseværelset møbler, hvilket gør det mere stille, når man flytter dem. Ekko kan reduceres med paneler og tekstiler. Planter reducerer også ekko.
At holde antallet af elever nede i klassen er den mest effektive måde at forhindre støj på i et klasseværelse Det er vigtigt at være opmærksom på strukturelle faktorer, der påvirker støjniveauet i klasseværelserne, men de alene er ikke nok. Den vigtigste kilde til støj er børnene selv. Jo større gruppen er, jo mere støj skaber den. Derfor er den mest effektive måde at forhindre støj i klasseværelserne at holde antallet af elever nede i små grupper.
Formålet med Adapteos skole- og dagplejefaciliteter er at forhindre støj.
I Adapteos skole-moduler minimeres støjniveauet
Hos Adapteo har vi lagt stor vægt på at designe moduler velegnet til skoler, der reducerer støj og ekko. Målet er at få den bedst mulige indendørs oplevelse.
“Det er vigtigt for os at have den bedst mulige lydisolering i vores skole-moduler. Vi stræber efter godt design med god akustik. Hertil kommer, at vores tage på modulerne har en ekstra akustisk støjreduktion. Vores gulve dækkes for det meste med linoleum, der dæmper lyde fra trin og møbler, siger Niko Oksa, salgschef hos Adapteo.
Løbende udvikling af modulernes teknologi
Adapteo udvikler og forbedrer løbende teknologien i sine pavilloner/moduler.
“I vores seneste C90 modul har vi opgraderet ventilationsanlægget og dets komponenter for at reducere støj. Klimaanlægget er nu endnu mere støjsvagt end før,” siger Oksa.
Kilder:
Kuuloliitto ry: Kuulolla työssä -materials og Melun vaikutukset
Mirka Hintsanen: Uhkaako melu laster hyvinvointia ja oppimista? I Outi Ampuja og Miikka Peltomaa: Huutoja hiljaisuuteen, Ihminen ääniympäristössä. Gaudeamus, Tampere 2014, ss.142-156.
Forskning:
- Manlove E, Frank T, Vernon-Feagans l: Why should we care about noise in classrooms and child care settings? Child & Youth Care Forum (30)1, 2001.
- Kujala T, Brattico E. Detrimental noise effects on brain’s speech functions.
- Stansfeld SA, Berglund B, Clark C ym. Aircraft and road traffic noise and children’s cognition and health: a cross-national study. Lancet 2005;365:1942-9
- Stevens C, Sanders L, Neville H. Neurophysiological evidence for selective auditory attention deficits in children with specific language impairment. Brain Res 2006;1111:143-52
- Hygge S, Evans GW, Bullinger M. A prospective study of some effects of aircraft noise on cognitive performance in schoolchildren. Psychol Sci 2002;13:469-74
- Sperling AJ, Lu ZL, Manis FR ym. Motion-perception deficits and reading impairment: it’s the noise, not the motion. Psychol Sci 2006;17:1047-53
- Warrier CM, Johnson KL, Hayes EA ym. Learning impaired children exhibit timing deficits and training related improvements in auditory cortical responses to speech in noise. Exp Brain Res 2004;157:431-41
- Hygge S, Boman E, Enmarker I. The effects of road traffic noise and meaningful irrelevant speech on different memory systems. Scand J Psychol 2003;44:13-21