“Kommuner og regioner behøver ikke længere bruge mange millioner på fx at bygge en ny skole, som måske ikke er aktuel om 10 år, når børnetallet igen er faldet. I stedet vælger de i stigende grad vores alternativ: midlertidige pavilloner. Udover at de koster langt mindre, er de en bæredygtig løsning. De kan nemlig genanvendes kontinuerligt i nye projekter og bidrager på den måde til en cirkulær økonomi.”
Mads Blom
Adm.direktør, Adapteo Danmark
Pavilloner til Psykiatrisk Afdeling i Svendborg
Et af nyeste projekter, som Adapteo er involveret i, er en større renovering og ombygning af Psykiatrisk Afdeling i Svendborg til 60 millioner kr. Planen med renoveringen er at modernisere rammerne, så sygehuset får en opgradering på niveau med andre psykiatriske afdelinger i landet. Og her kommer Adapteo til at spille en afgørende rolle:
“Renoveringen går i gang i oktober 2019 og forventes at være afsluttet i maj 2021. Der er altså tale om en periode på halvandet år, hvor en masse patienter skalgenhuses. De to afdelinger P2 og P3 står først for, og alle patienter skal genhuses i vores pavillonbygninger. Når arbejdet i P2 og P3 er færdigt, vil afdelingerne i første omgang blive overtaget af patienterne på den lukkede P1, mens deres afdeling bliver renoveret.”
Klaus Hansen
Calculation Specialist, Adapteo Danmark
Når hele renoveringen er færdig i 2021, kan alle flytte tilbage på deres afdelinger, og Adapteos pavillonbygninger vil blive fjernetigen.