Debatten om skolereformen sætter også fokus på indretning af skolerne

– Når vi taler skolers indretning, skal man have en vision om, hvad man gerne vil. Hvordan sikrer man den bedste indlæring og trivsel for eleverne? Hvad er det for et læringsmiljø, man gerne vil skabe? Hvilke kompetencer vil man gerne udvikle hos eleverne? Skal der være mange specialindrettede lokaler til f.eks. kemi, fysik og biologi? Et andet aspekt er også den kultur, man ønsker på skolen, og overvejelser om, hvordan bygningerne kan understøtte dette, lyder det fra Claus Haastrup, der er Head of Sales i Adapteo.

Skolers behov ændrer sig

Han understreger, at Adapteos arbejde i vidt omfang handler om at være rådgiver for kunderne, så de får de løsninger, der dækker deres behov bedst muligt.

– Når skoler vælger vores moduler fremfor et mere permanent byggeri, så har det i høj grad noget at gøre med, at byggeri af skoler og institutioner er en meget svær størrelse. Fra man starter planlægningen og indtil den færdige bygning er klar, er der meget, der kan nå at ændre sig. Politisk opbakning, elevtal, udskiftning af ledende medarbejdere og beslutningstagere osv. Skolens indretning og lokaler skal derudover passe til undervisningsformen og den konstante udvikling indenfor pædagogiske tiltag, værktøjer og arbejdsmetoder, siger Claus Haastrup.

Til sammenligning nævner han udviklingen indenfor kontormiljøer, hvor det åbne kontorlandskab har domineret i mange år, men at man i dag er blevet mere bevidst om vigtigheden i at skabe rammer, der understøtter medarbejderes fokus og koncentration. I Adapteo oplever de ifølge Claus Haastrup i dag stor efterspørgsel på at indrette ”stillerum” til kontormiljøer. Et behov for ro er også til stede i folkeskolerne, hvor undersøgelser viser, at eleverne peger på støj som et af de største problemer.

Mindre katederundervisning

– Udviklingen i undervisningen peger på, at man er gået mere væk fra den traditionelle katederundervisning. Man har fundet ud af, at det er bedre at arbejde i små grupper og måske med en fordeling, så der er 20 % formidling, 60 % produktion og 20 % opsamling og evaluering. Lærerne i dag er mere en form for konsulenter og vejledere i forhold til at sikre, at eleverne faktisk er med i processen. Det stiller krav til skolens faciliteter og indretning. Det er noget, vi bruger meget tid på at uddanne vores medarbejdere i, og også at indsamle erfaring og viden om, så vi hele tiden kan tilbyde lokaler og bygninger, der passer til varierende behov, siger Claus Haastrup.

Han påpeger, at mange kommuner og skoler under Coronakrisen har indset, at de har brug for mere plads og lokaler, der passer bedre til undervisningsformerne i dag. Coronakrisen har dog været dyr, og man begynder ikke at rive eksisterende bygninger ned.

– Man kan indrette de eksisterende bygninger på en ny måde, men det giver ikke altid mere plads. Derfor kan man supplere med nogle separate moduler, hvor man eksempelvis kan have de faciliteter, der tager højde for de nye læringsprocesser eller er særligt indrettet til faget, til kreativitet eller aktiv læring. Det tror jeg er vejen frem, og det er også noget, eleverne vil tage godt i mod. Moduler er tilmed nemmere, billigere og hurtigere at etablere end at sætte en større renovering i gang eller at bygge nyt.

Børns sanser skal stimuleres

Ændringer af skolernes indretning og faciliteter vil ifølge Claus Haastrup understøtte det stigende fokus på at stimulere elevernes sanser og kreativitet på flere måder. En problemstilling, der for alvor blev sat fokus på af englænderen Ken Robinson i 2006, hvor han i den mest sete Ted Talk nogensinde kritiserede skolerne generelt for at kvæle børns fantasi og kreativitet.

– Undervisning bør gå mere over i at bruge flere sanser udover lyttesansen, og også trække praktisk læring ind i det. Og det er her, hvor vi ikke bare er leverandører; det handler om at tage et samfundsansvar i forhold til at levere nogle gode rammer for læring og forskellige typer undervisning, som giver elever lyst til at lære – for det er vores børn, der skal drive Danmark i fremtiden, siger Claus Haastrup.